VM - dag 1

"What's all the fuss about?" - det her spørgsmål var det allerførste spørgsmål, jeg fik (tak Laura), da jeg åbnede for spørgsmål på min Twitter.

Og det er faktisk en glimrende måde at starte dette lille nye kapitel på? Hvad er det, der sker, som alle folk er så vilde med og skriver så ivrigt om? Hvorfor er det at hele den offentlige debat har ændret sig fra friværdi til fodboldfest, fra socialdemokrater til Sydafrika, fra Realkredit til Robben? Hvorfor er emnerne i vores samtaler gået fra Kjærsgaard til Kjær, fra Lars Løkke Rasmussen til Dennis Rommedahl, fra parlament til Poulsen, Poulsen og Poulsen (Simon, Christian og Jakob)?

Det er tid til 64 fodboldkampe på 30 dage, det er tid til den nok største TV-begivenhed i verden. Flere hundrede millioner mennesker kigger med, lande samles og står skulder mod skulder om én ting: det er tid til FIFAs verdensmesterskaber i fodbold, det er tid til VM!

Hej folk, og velkommen til denne blog fra VM's allerførste dag! Her vil jeg prøve så vidt muligt at holde styr på alle mine tanker og lignende, som jeg gør mig under hele VM, såsom mulige udfald af de forskellige kampe, reaktioner på skader i de forskellige lejre og håb/forventninger samt skuffelser, selvfølgelig med primær fokus på den danske lejr (indtil vi ryger ud af turneringen, selvfølgelig).

DAG 1 - Så er vi i gang!

Puha for en start på VM, vi har fået. Vågnede til nyhederne på Twitter om at Nelson Mandelas oldedatter er blevet dræbt i en trafikulykke i den sølle alder af 13 år. En tanke til familien herfra, ærgerligt at skulle miste et så ungt familiemedlem, og så endda på en dag, der skulle være en festdag.

Hvad angår skader, så ved vi jo allerede at vi har en del anførere ud, og der snakkes næsten om en anfører-forbandelse: Rio Ferdinand (ENG), John Obi Mikel (NIG), Didier Drogba (CIV) (der er så spekulationer p.t. om han kan nå at blive færdig til deres første gruppekamp mod Portugal, der spilles på torsdag), for bare at nævne nogle få. Men også i den danske lejr har vi, som nok ikke er den helt store overraskelse, bøvl med skader. Og nu er det Nicklas Bendtner, der med store ramaskrig bliver meldt ude af mandagens kamp mod Holland, samtidig med at Arjen Robben er blevet klar. Det skal jeg nok vende tilbage til senere.

DAGENS KAMPE: RSA - MEX (Soccer City Stadium, DR1, 16:00), URU - FRA (Cape Town Stadium, TV2, 20:30)

Grundet dagens åbningsceremoni klokken 14:00 er der altså kun to kampe, der bliver spillet i dag. Så lad os tage dem fra en ende af.

Allerførst er det traditionelle åbningsopgør, der som altid er værstnationens første gruppespilskamp, hvor Sydafrika i år trak Mexico til det opgør. Den kvikke TV-seer vil have set både Sydafrika og Mexico i aktion. Begge hold uden de store stjerner, men dog med enkelte spillere, som man vil lægge mærke til, og ikke kun p.g.a. de ind imellem lidt spøjse navne: Sydafrikas trup tæller blandt andet navne som Aaron Mokoena fra Portsmouth og Steven Pienaar fra Everton, begge klubber i England, og den ivrige researcher har sikkert også fundet den tidligere AaB'er Siyabonga Nomvethe (samme ivrige researcher har nok også fundet at Sibosisu Zuma blev sorteret fra). Men enkelte spillere formåede også at bemærke sig i testkampen mod Danmark, her har jeg primært tankerne på fløjen MacBeth Sibaya og deres meget spilskabende back Siboniso Gaxa. Sydafrika må som et af få hold betragtes at have et lille boost i form at et meget entusiastisk og meget Vuvuzela-blæsende hjemmepublikum, som kan gøre en del kampe svære at forudsige, da mange positioner på banen kræver god kommunikation, i hvert fald ifølge de fodboldtraditioner, vi kender til på disse breddegrader.

For Mexico gælder nogle af de samme ting faktisk, vi kender kun enkelte navne fra rundt omkring: Carlos Salcido fra PSV i Holland, Guillermo Franco fra West Ham og Carlos Vela fra Arsenal i England samt eks-Barcelonaspilleren Giovani Dos Santos fra tyrkiske Galatasaray. For ikke at glemme holdets helt store stjerne, anfører og forsvarsspiller/midtbanespiller, Rafael Márquez fra de spanske giganter i Barcelona. Grunden til skråstregen er en pudsig detalje: på klubplan spiller Márquez nemlig i midterforsvaret, men på landsholdet spiller han midtbane, hvilket den flittige seer fik set i testkampen mod England på Wembley. Også her vil den ivrige researcher falde over en spiller, som er blevet fravalgt, og dette med mere drama i hjemlandet: Jonathan Dos Santos, lillebror til Giovani, der blev målt og vejet under sin tid i bruttotruppen og altså blev fundet for let. Dette har skabt meget drama, dels har Giovani overvejet at booke første fly hjem fra Sydafrika og dermed ud af landsholdets radar, dels har Jonathan efter sigende udtalt at han har besluttet sig for at droppe landsholdet i fremtiden. Wow.

Hvad angår kampen, så er det en spændende kamp med to hold, der ikke er så beskrevede hos den almene fodboldtilhænger, hvorfor vi kan ty til ranglisten og list statistikfifleri (som du nok vil finde ud af at jeg er helt vild med), og her finder vi nogle meget interessante ting: Først og fremmest er Mexico nummer 17 på verdensranglisten, mens Sydafrika kun kan bryste sig af en position som nummer 83 i verden ifølge den seneste rangliste. Men for at give noget statistik til næring for Sydafrika, så er deres landshold faktisk ubesejret i hele 2010. Omvendt har deres mest imponerende modstandere været Colombia (2-1), Bulgarien (1-1) og Danmark (1-0, som bekendt), men jeg har en eller anden tro på at det entusiastiske hjemmepublikum kunne være et boost for Sydafrika. I sidste ende vil sejren nok gå til favoritterne fra Mexico, men det er slet ikke fordi der mangler mulighed for en uafgjort.

Dagens anden kamp står mellem to måske lidt mere interessante hold: Uruguay og Frankrig. Begge lande har afholdt VM og begge hold har VM-trofæer og medaljer på cv'et: Uruguay har dog kun 2 sæt guldmedaljer fra VM 1930 på hjemmebane og fra 1938 i Brasilien, hvor Frankrig er et af de i nyere tid mere succesfulde landshold, der senest formåede at hente en sølvmedalje efter at tabe finalen til Italien efter forlænget spilletid. Deres trofæskab tæller også en enkelt VM-pokal fra 1998.

Uruguays trup tæller blandt andet spanske Atlético Madrids Europa League-matchvinder Diego Forlán, der ene mand sendte både Liverpool og Fulham ud i mørket i hhv. semifinale og finale, samt hollandske Ajax Amsterdams 23-årige Luis Suárez. Igen et desværre ret ubeskrevet blad i nyere tid, men som stadig har muligheden for at kunne overraske positivt.

Frankrig har stjernespillere på en perlerække. For at nævne den i mine øjne stærkeste spiller har de Hugo Lloris (Lyon, FRA) på mål, William Gallas (Arsenal, ENG) i forsvaret, Franck Ribéry (Bayern München, GER), holdets store stjerne, på midtbanen og Nicolas Anelka (Chelsea, ENG) i angrebet, der formåede sidste sæson at bombe sig højt op ad topscorerlisten og da også bidrog til klubbens imponerende 103 mål i den netop overståede sæson. Man må gå ud fra at det er et yderst fit for fight fransk mandskab, der går ind til dagens kamp, og de er da også sultne efter endnu en titel. Et kritikpunkt i den franske lejr har dog været træner Raymond Domenech, der mildest talt er upopulær blandt mange folk, men alligevel har kunnet snuppe rekorden som den længst siddende træner målt på kampe.

Og netop Domenech kan være udslagsgivende under denne slutrunde, og han er da også allerede sat til at stoppe efter VM, hvorefter han bliver afløst af den for mange huskede tidligere landsholdsspiller Laurent Blanc, som da også nåede imponerende 97 kampe for det franske landshold (rekordhaveren Liliam Thuram imponerer dog stadig med 147 landskampe). For man kan ikke sige at det franske hold imponerede under EM i 2008, hvor det blev 0-0 til Rumænien, 4-1 til Holland og 0-2 til Italien. Man forlod derfor turneringen med "three strikes and out", tre kampe uden sejr og ét sølle point fra en målløs kamp.

Det er måske for nogle forståeligt at jeg ser Uruguay som en svag favorit til aftenkampen i dag, da de trods alt virker til at være klar til at løfte opgaven som hold, hvorimod den franske lejr stadig er i splittelse over Domenechs fratagen af Gallas' anførerbind, samt hans valg af Gignac og Govou i angrebet fremfor Henry og Diaby. Denne urolighed i truppen synes større end hvad Jérémy Toulalan med sine ellers meget modne og professionelle udtalelser kan dæmpe, og frankrigs eneste chance videre fra gruppespillet synes at ligne heftige underpræstationer af de andre tre hold i gruppen, hvorfor Sydafrika har et par tæer i knockoutfasen, hvis alt flasker sig for dem.

Puha. En mindre roman. Nu til spørgsmål.

Andet spørgsmål, jeg fik (det første var som bekendt fra Laura) er Lars, der spørger:

"Hvilket hold bliver turneringens positive overraskelse?"

Fantastisk spørgsmål. Jeg er stor fan af underdogs og positive overraskelser, og hvis unge spillere kan bruges som krydderi er det helt fantastisk, og det er grunden til mit første svar: Nigeria. Jeg ved godt at de nok ikke går hen og vinder turneringen, men en bemærkelsesværdig ting er der at sige om dem: De kommer til turneringen med OL-sølvmedaljer efter at lide et knebent nederlag til Argentina i finalen. Jeg vil gerne indrømme at jeg har en fidus til dem, og i gruppe med Sydkorea, Grækenland og Argentina synes en andenplads i gruppen langt fra usandsynlig. Deres trup har mange unge og energiske spillere, og det store spørgsmål er vel om de kan klare sig i fraværet af anfører Mikel. Jeg vil i hvert fald gerne indrømme at jeg glæder mig til morgendagens eftermiddagskamp mod Argentina.

Serbien er et andet bud på en positiv overraskelse. De vandt deres VM-kvalifikationsgruppe foran blandt andet Frankrig efter blandt andet at spille uafgjort mod dem på hjemmebane, hvorefter de vandt gruppen med et enkelt point ned til Frankrig, der derfor måtte ryge i playoff-kampe om kvalifikationen. Havde Frankrig vundet denne kamp, var Serbien altså ude i playoffs istedet. Deres nøgle til positiv overraskelse er om de kan holde sig skadesfri, for de har en ganske glimrende startelver med en god jerndefensiv med solide Nemanja Vidić og den vævre back Branislav Ivanović, som jeg stadig husker fra sidste års to hovedstødsmål i Champions League mod Liverpool. Han er en evig trussel på hovedstødsdueller efter dødbolde. Men der er altså også udmærkede spillere længere foran, Zoran Tošić, der for nylig skiftede til Manchester United, Nikola Žigić, der lige netop er skiftet fra Valencia til Birmingham City, og Marko Pantellić, der forrige sæson (sammen med Andriy Voronin) var målmaskine og dermed bidrog til at Hertha Berlin længe holdt sig med i mesterskabskampen. Hans vigtighed for Hertha-holdet understreges ganske enkelt af at de netop er rykket ned flere runder før tid i den netop overståede bundesliga. Men deres bænk har meget dårlige alternativer, og derfor er deres nøgle altså klogt og velbevaret spil, undgå skader og dumme karantæner, og så kan de overraske positivt.

Tredje hold, der kan blive en positiv overraskelse, er Chile. Ganske enkelt fordi deres tempofyldte, initiativrige spil på Brøndby Stadion med de danske drenge blæste mig omkuld. Mere af det, tak!

Tredje spørgsmål, som er den sidste ting, jeg vil behandle i dag, er fra Morten, der spørger:

"Er Bendtners skade en and og er ham med i den første kamp?"

Det er straks en af de tricky. Umiddelbart, som jeg også selv konstaterede på Twitter, er der ikke nogen grund til at gå i ramaskrig over at Bendtner er ude, da det ikke er Holland, der er nøglekampen i vores gruppespil. Det ventes at de går videre som suveræn etter (de er jo seedet i sidste ende), og de rigtig vigtige points skal hentes mod Cameroun. Selvfølgelig vil jeg da ikke brokke mig over at få point mod Holland, men Cameroun er stadig vigtigere. Men hvis man sætter det i det store billede, så går landsholdet bag lukkede døre i disse dage, og det giver muligheden for at køre spin på det hele, lade Bendtner træne med, for så at brage en Bendtner i topform af til mandagens brag mod Holland. Omvendt er det da selvfølgelig en mulighed, at Bendtner er definitivt ude. Det er dog omvendt et velkendt faktum at han længe har kæmpet for at komme tilbage fra en skade, og det kan sagtens tænkes at han nu har fået et tilbagefald, da landsholdets træning skulle være meget hård for mange af de spillere, som ikke er fit. Hvis jeg skal give et endeligt svar vil jeg dog tro at han er ude. Hvis jeg var landstræner (bum bum), så ville jeg i hvert fald smide ham på bænken, så han kan være mere klar mod Cameroun, og måske smide ham på banen i en eventuel jokerrolle, hvis vi kun er bagud med 1-0 meget af kampen.

Vi ses i morgen til KOR-GRE, ARG-NIG og ENG-USA! Rigtig god fornøjelse med dagens kampe!

Den måske bedste X-factor optræden nogensinde

Der er vel ikke forfærdelig meget brug for yderligere introduktion:

MIN trosbekendelse

Følgende er skrevet i et sandt vredesudbrud, som jeg overvejer at sende som et separat hadebrev. På et eller andet tidspunkt får jeg sikkert også skrevet en lignende om DdR:

Vi forsager DSB og alle deres forsinkelser og al deres regelrytteri.

Vi tror på privatbilisme, den forsinkende, himmelens og jordens forurener.

Vi tror på retten til at brokke sig,

en ret der burde være hellig, vor ret

som er undfanget ved folketinget

født af masser af love

pint under alverdens stridigheder

korsfæstet, tilsyneladende død og begravet,

på tredje dag *CENSUR*

opfaret til himmels,

siddende ved Kjærsgaards, den almægtiges, højre hånd,

hvorfra den skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Klageretten

den hellige, naturlige ret,

den kritiske borger, syndernes forladelse,

vredens opstandelse og det evige had.

Amen.

Kasseetik

Dette er et emne jeg i længere tid har haft lyst til at bringe frem i lyset: kasseskik. Og hvorfor er dette emne så presserende for mig? Jo, fordi jeg sidder i kassen i Føtex i Greve. Og jeg vil på forhånd gerne love jer, at dette ikke bliver en løftet pegefinger, men i stedet et sæt tommelfingerregler. Alle mennesker er forskellige, så det er nogle steder op til dig selv at vurdere hvilken type kasseassistent, du står overfor. Jeg har prøvet at fatte det hele i nogenlunde kronologisk orden og punktform med forklaringer, så here goes.

-Find din kø: Mange gange oplever jeg i butikken travl trafik fordi folk er på udkig efter den ene eller den anden kø, som er ”bedre” end den anden. Faktum er, køerne vil bevæge sig med ca. samme tempo, og der skal nok komme flere kunder til en kort kø, hvis den er ved at være tom. En god tommelfingerregel at holde her vil for mig være maks to køskift, det vil sige maks tre forskellige køer. Det er nok til fleksibilitet, men ikke nok til at blive ubeslutsomt. Når du har fundet din kø, så hold dig til din kø.

Vi er nu nået frem til kassen, og skal til at læsse varer op. Læs dine varer op i samme tempo som båndet. For at kunne forstå dette, kigger vi på hvordan de to transportbånd i kassen styres. Det er et bånd, båndet efter kassen, som styres af kasseassistenten med en lille fiks pedal under bordet, men det andet bånd, båndet inden kassen, styres automatisk af en sensor. Dette var noget jeg lærte i en meget tidlig alder: helt nede i enden af båndet sidder en infrarød sensor med en refleks overfor sig. Denne mekanisme er meget lig den sensor, man ser i elevatorer o.lign. Når der ligger noget foran denne sensor, stopper båndet, men når der ikke ligger noget foran, så bliver båndet ved med at køre. Ret simpelt.

Noget af det mest stressende som kasseassistent er kunder, der trods problemer med at få scannet en vare, bliver ved med at læsse op på båndet. Grunden til at det stresser, er fordi vi kender udfaldet: varerne bliver stablet i lag. Hvorfor er det et så stort problem? Det skyldes en lille ting, som der er i næsten alle kasser i supermarkeder: en forsnævring af båndet lige inden kassen. Og hvad sker der når varer, der er stablet og lagt så de fylder hele båndet, møder en forsnævring? Nemlig, enten danner de en barrikade så der ikke kommer noget ind foran sensoren (ses oftest med to pakker kød eller større papkasser, f.eks. legetøj), eller også vælter hele molevitten som et endt spil klodsmajor. Begge udfald kan give selv den mest rolige kasseassistent små stress-udfald. Og det er aldrig sjovt, for man føler sig aldrig specielt sexet hverken når man manisk slår en hånd ned i kassebåndet for at stoppe båndet og dermed presset (hvis man er heldig bliver kunden ved med at lægge varer op så det hjælper lige lidt), eller når man roder rundt i bordet ved siden af eller nede på gulvet.

Husk forresten at hvis du har poser eller tasker at vise de er tomme, og hvis ikke, så vis os helst hvad der er i. Er der varer, du har betalt i en anden butik, vis bonen. Det tager kun øjeblikke at tjekke nogenlunde (hvordan vi tjekker, kan jeg selvfølgelig ikke afsløre).

Godt, alle varerne er blevet lagt op og du venter nu på det bliver din tur. Hvad skal du være opmærksom på? Vender stregkoderne opad? Drop at stå og vende alle dine varer. Det er desværre sådan at alt for få gør det, så det kommer mere som en overraskelse når de vender opad end når de ikke gør. Har du lagt en ”deler” mellem dine og den næste kundes varer? Se, det er tværtimod mere værd at bruge din tid og opmærksomhed på. Det kan godt være du har lavet et tydeligt mellemrum eller andet, men kasseassistenter er 90% af tiden det, jeg kalder ”rygradszombier”. Vi tænker ikke over at der er et mellemrum mellem den ene og den anden bunke varer. Hvad vi dog reagerer på, er denne lille metal- eller plasticgenstand, der ligger imellem. Så vågner vores hjerner og vi trykker nu på knappen der viser den foreløbige total og læser nogle tal fra vores skærm op. Succes.

Hele deler-balladen kan man egentlig overføre til de der lego-lokomotiver, man engang kunne få (ved ikke om de stadig er i produktion). Der var tre forskellige plasticdimser, man kunne lægger på skinnerne, som fik toget til at køre den ene eller anden vej eller stoppe. Hvis du har lagt et sæt skinner, der slutter, men ikke lagt nogen stopklods imellem, hvad sker der så? Toget kører ud over kanten og længere end du ville have det til. Vi er tog, og delerne er vores små orienterende plasticstykker.

Nuvel, du har fundet din kø, du har lagt varerne ordentligt op på båndet (lad være med at pive over at din toliters colaflaske vælter og bliver lidt rystet, start med at lægge den ned. Båndet giver bratte opbremsninger.), du har lagt en deler mellem dig og den næste kunde, hvad er det næste?

Kig ned på gulvet. Mange butikker opererer med en diskretionslinje. Som oftest er det kun i perioder, men nogle steder er det blevet mere og mere permanent. Og den linje ser mange kunder ikke. Den har nemlig to praktiske formål. For det første er du sikret at kunden ikke føler sig afluret og deres intimsfære er ikke blevet indtrængt, da det er meget svært at kunne lure dankortets kode af eller hugge af deres kontanter uden at virke åbenlyst afslørende. Den anden praktiske brug er at kunden rent faktisk kan komme til. En kundevogn kan nemt blokere hele udgangen, og hvis du følger dine varer til døren, så kan det hurtigt blive besværligt at komme til dankortterminalen, medmindre du rykker tilbage. Men hvad sker der hvis du ikke overholder diskretionslinjen og de andre kunder heller ikke gør det? Hele køen bliver nødt til at bakke. Og erfaringer har vist mig at det er næsten umuligt at få mere end 3 mennesker til at bakke samtidigt. Så derfor, overhold diskretionslinjen, jeg kan ikke understrege det nok.

Du har nu fundet og holdt din kø, du har lagt dine varer korrekt op på båndet, lagt en deler mellem dig og næste kunde, og du har overholdt diskretionslinjen. Nu er det blevet din tur.

Kasseassistenten er også et menneske. Vi har også følelser, vi kan også have en dårlig dag og vi kan også have en god dag der på beklageligvis kan blive ødelagt at næsvise, besværlige eller direkte skidesure kunder. Det kan godt være du ikke har haft verdens bedste dag, men i stedet for at overfuse kasseassistenten over småting, så fortæl dem om din dårlige dag. Jeg ved fra mig selv at jeg meget gerne vil høre hvad der er sket dig, og jeg ved at jeg vil have ondt af dig hvis du har haft en oprigtigt dårlig dag. Mange gange hjælper det at fortælle om sine problemer, uanset om det er til bekendte eller til fremmede.

Vær ikke bange for at snakke om tilfældige ting, lidt sludder og lidt sladder skader ikke. En feel-good historie: Her i går lørdag sad jeg i kassen. Efter at have snakket med 2-3 kunder i træk, kom vi pludselig så langt ud så hele køen rent faktisk grinte højt af hvad der blev sagt. Fantastisk, ikke?

Sig hej til kasseassistenten. Et enkelt ”hej” kan faktisk være en gnist til en lang samtale, eftersom det viser at man er villig til at samtale. Personligt hilser jeg altid på kasseassisten og mange gange kan jeg godt komme med pudsige indvendinger til noget af det, jeg har købt. En god indikation for hvor galt kommunikation er gået i vores samfund er, at kasseassistenter ofte reagerer overfor mig med en genert mine.

Fundet kø, holdt i kø, lagt varer på bånd, lagt deler, holdt diskretionslinje, sagt hej, måske snakket lidt, hvad nu?

Du skal betale. Hvis du betaler med store sedler, og den tjekkes, drop dine alt for hørte og udvandede jokes a la ”den er god nok, jeg har selv lavet den”. Mange griner, men deres ærede blogger er mere pålidelig til inderst inde at have ondt af dig samt tælle hvor mange gange i dag man har hørt det. En anden joke, du bør droppe, er, i tilfælde af der ikke er nogen kø, at sige ”nu skal du ikke sidde her og kede dig” el. lign. Hvis dankortterminalen ikke dur, hav overbærenhed med os. Ved du hvordan en dankortterminal fungerer? Det gør vi heller ikke. Det er teknik, og teknik kan lave fejl, det er ikke vores skyld.

Hvis kassen viser et andet beløb end du havde fået det til i hovedet, lad være med at stoppe op og tænke i evigheder over hvad der kan have givet den pris og spørg hvad det ene og det andet kostede. Over 90% af gangene er det hurtigere at betale hvad der står, få din bon, gå op i kundeservice og få penge tilbage for hvadend der nu slog forkert ind. Ydermere bliver prisen også rettet øjeblikkeligt og der er derfor ikke problemer for fremtidige kunder med den vare til den pris. Du har nu gjort os alle en tjeneste.

Hav tålmodighed, hvis kunder insisterer på at få rettet en pris her og nu. Det er et kæmpe telefon- og papirarbejde for os, og vi har gennem al den tid, vi har siddet i kassen, prøvet at optimere alle vores opgaver til at ske hurtigst muligt.

Sådan! Hvis du har opfyldt alt, hvad der står i denne blog, så er du faktisk udrustet til størstedelen af verdens kasseassistenter. Og det er ikke småting. I BIlka Hundige er der eksempelvis 36 kasser, men lige omkring 200 kasseassistenter ansat! Og gode historier fortælles videre, så én smilende kasseassistent vil med garanti sende sit smil videre til 2-3 andre. Det er mange smil, du hurtigt kan sprede på én dag.

Slugere, jantelov og komplimenter

Ved du hvad jeg hader? Slugere. Folk, som (hvadend de får givet i hænderne), kaster det ned i halsen uden at smage på det eller bare tænke en lille smule på det. Og her mener jeg rent metaforisk.

Der er få ting, der er mere antiklimatisk end at folk, hvis man giver dem en kompliment eller giver dem ros for hvad de laver, bare siger ”okay” eller ”det ved jeg godt”. Grunden til at det virker så flabet, provokerende og irriterende overfor mig er flere. Den første: det virker for selvfedt. Og ingen kan lide selvfede mennesker. De får det til at lyde som om det er hverdagssituationer, de tit er i og derfor er blevet lidt immune overfor det. For det andet: Det giver ingen form for feedback. Det er neutralt og kønsløst. Man ved ikke om det her er godt eller skidt. Der er ingen wow-effekt i det!

Jeg skrev med en veninde forleden, og komplimenterede noget jeg så hun havde lavet. Og hendes kommentar? ”Okay.” - og derfra virkede hun skideligeglad! Da jeg så udspurgte hende og ligesom selv prøvede at søge frem til hendes reaktion, kom hun med noget i stil med at hun bliver genert når hun får komplimenter. Er det produktet af vores jantelovslivsstil, vores telefonbokskultur? Vi må ikke længere få at vide at vi er gode eller vi gør noget godt, for så er vi pludselig bedre end de andre (hvilket i øvrigt ikke passer hvis du spørger mig).

Jeg ved personligt at jeg elsker at få komplimenter. Der er ikke noget bedre end at få ros for enten min person eller for noget jeg har lavet eller sørget for. Det er til hver en tid fantastisk at få værdsættelse for hvad man laver, så derfor har jeg svært ved at forstå ovenstående reaktion. Er jeg virkelig den eneste der ser positivt på ros?

Ulempe ved at på i Greve nummer 732: Natteliv

Klokken er nok omkring 4:35 eller noget i den dur, da jeg træder ud af 97N. Meget søvndrukken og meget almindeligt fordrukken. Jeg har været til halloween-fest i Jægersborg, og er nu på vej over mod Greve st. for at hente min cykel og cykle hjem til mig selv. Men undervejs er der en åbenbaring af frustration der kommer til mig.

Hele min frustration over denne ting (bagatel vil nogle måske mene) danner baggrunden for dette blogindlæg, er Café Under Uret (også kendt i folkemunde som "Uret").

Da jeg spadserede forbi dette sted, som selv proklamerer at være "Greves nye in sted", buldrede der en velkendt lyd ud fra stedet: Det var nemlig Paradisio's 90'er-hit (og så vidt jeg kan huske deres eneste hit?) Bailando, som fyldte rummet og omgivelserne omkring.

Og hvor er det en forfærdelig ting at skulle bevidne.

Café Under Uret gennemgik pr. 1/9-2009 et ejerskifte, hvor de nye ejere lovede at der ville komme nye tider og at "Uret" ville blive ændret fra top til tå, og det ville blive et helt nyt sted. Ganske rigtigt, jeg har kigget ind et par gange, og lysniveauet er blevet hævet med mange længder. I hvert fald i de tidlige aftentimer.

Men en ting var uændret ved "Uret", nemlig musikudvalget. Jeg bringer igen mit tweet (skrevet med en god promille, men stavning og det hele er der):

Helt ærligt. Under Uret har fået ny ejer, som kører under devisen "Greves nye in sted".

Rigtig nok, der er blevet meget lysere derinde, og der er kommet et par fancy storskærme (mente nu fladskærme, red.), har jeg set. Men hvor er fornyelsen ellers? De gange, jeg er kørt forbi, har de spillet 90'ernes værste omgang ørebæ. Passerede lige for 10 minutter siden, hvor Bailando pumpede langt ud på gaderne, og det fik [mig] til at overveje hvad der skal til for at være et "in sted" og hvordan forskellig musik trækker forskellige folk."

Hvis du har svært ved at følge med i mine tanker i det stykke, så fortvivl ikke! For forklaring følger.

Ser du, Café Under Uret har for mig altid stået for den sidste skanse, hvis alle andre muligheder for at få en øl er udtømte, og da jeg nu har månedskort ind til København grundet min uddannelse, ser jeg godt og vel ingen grund til at tage derover. For mig står Café Under Uret for forstadsfjolser og landsbytosser (omend jeg så selv er en af dem). Det er det sted hvor de lokale provinshoveder sidder og drikker, medmindre Greves gymnasieelever (og folk, som fysisk, men ikke psykisk er gået ud af gymnasiet) rotter sig sammen og med hjælp fra kædebeskeder tager ned og fester.

Føj til det, at mit sidste besøg på Under Uret endte da nogle ballademagere kastede med en barstol og smadrede et par fadølsglas eller 12. Mener jeg. Jeg mindes ikke at have været der efterfølgende. Og hvis jeg havde været der siden, ville jeg nok ikke mindes det. Så du kan måske forstå at jeg har mistet min respekt for et seriøst "gå i byen"-sted.

Da ejerskiftet kom, havde jeg en omend lidt naiv tro på at det kunne lade sig gøre. At de rent faktisk kunne vende skuden og redde den sidste smule respekt. Hvem ved, måske endda få ungdommen med på vognen?

Men jeg måtte desværre blive umådeligt skuffet da jeg hørte et nummer som Bailando blæse ud af anlægget. For det er for mig et tegn på at det stadig er de samme folk, der kommer.

Ser du, for mig (og forhåbentlig også for flere andre) spiller musik også ind i ens oplevelse af et bestemt nattelivs-sted. Hvis de spiller musik, man kan lide, så har man lyst til at vende tilbage dertil.

Derfor må det vel anses for naturligt at hvis man ikke ændrer musikken, kommer der ikke andre folk til. Så hvis du før havde folk der kom for at høre 90'ermusik, og du ikke ændrer dit udvalg af musik, så får du altså de samme folk. Samme folk bringer samme stemning, og så er det altså ligemeget hvor meget nyt interiør du investerer, så er det stadig et sminket lig.

Jeg er stor, stor fan af house-musik, hvis jeg er i byen (det skal ikke være nogen hemmelighed), og derfor håbede jeg at den lille forvandling og håbet på at gøre det til et "in sted" måske kunne ryste et bedre musikalsk udvalg af sig.

Men ak! Det eneste der forblev rystet var mit hoved, da jeg gik derfra.

Marcus - nu med iPhone.

Vil også gerne bare lige sige at jeg nu har skiftet min fungerende-på-deltid-C810 (tror jeg det var) ud med iPhone 3G S på 32 Gb. Den var dyr, men den er niceness!