Ved du hvad jeg hader? Slugere. Folk, som (hvadend de får givet i hænderne), kaster det ned i halsen uden at smage på det eller bare tænke en lille smule på det. Og her mener jeg rent metaforisk.
Der er få ting, der er mere antiklimatisk end at folk, hvis man giver dem en kompliment eller giver dem ros for hvad de laver, bare siger ”okay” eller ”det ved jeg godt”. Grunden til at det virker så flabet, provokerende og irriterende overfor mig er flere. Den første: det virker for selvfedt. Og ingen kan lide selvfede mennesker. De får det til at lyde som om det er hverdagssituationer, de tit er i og derfor er blevet lidt immune overfor det. For det andet: Det giver ingen form for feedback. Det er neutralt og kønsløst. Man ved ikke om det her er godt eller skidt. Der er ingen wow-effekt i det!
Jeg skrev med en veninde forleden, og komplimenterede noget jeg så hun havde lavet. Og hendes kommentar? ”Okay.” - og derfra virkede hun skideligeglad! Da jeg så udspurgte hende og ligesom selv prøvede at søge frem til hendes reaktion, kom hun med noget i stil med at hun bliver genert når hun får komplimenter. Er det produktet af vores jantelovslivsstil, vores telefonbokskultur? Vi må ikke længere få at vide at vi er gode eller vi gør noget godt, for så er vi pludselig bedre end de andre (hvilket i øvrigt ikke passer hvis du spørger mig).
Jeg ved personligt at jeg elsker at få komplimenter. Der er ikke noget bedre end at få ros for enten min person eller for noget jeg har lavet eller sørget for. Det er til hver en tid fantastisk at få værdsættelse for hvad man laver, så derfor har jeg svært ved at forstå ovenstående reaktion. Er jeg virkelig den eneste der ser positivt på ros?
Du er helt sikkert ikke den eneste der ser positivt på ros. Men der er mange forskellige grunde til at forskellige mennesker reagerer på forskellige måder.
SvarSletVi kan kun lide at få ros for noget vi også selv synes er godt, hvis vi selv synes vores produkt er noget lort så prøver vi at gemme rosen væk.
Der ligger helt klart en gammeldags høflighed i at underspille sin egen kun - det kommer altid til udtryk ved at man modargumenterer at det man har lavet godt.
For nogen mennesker er det direkte ubehageligt at få komplimenter,for eksempel fordi de bliver alt for generte og det tror jeg ikke har noget med janteloven at gøre, jeg tror det bunder i et selvtillidsproblem, hvor stort eller småt det end måtte være.
Et andet scenarie er dem som får anderkendelse og ros hver eneste dag, fra for eksempel fans eller at ens forældre fortæller en hverdag at man er en solstråle. Der bliver problemet at anderkendeles ret faktisk er rutine og det bliver svært ikke at tage komplimenter for givet.
Til sidst vil jeg lige sige at der er stor forskel på anderkendelse af noget man har lavet og ens person.
Så bare rolig anderkendelsen af de mennesker du giver komplimenter når ind til de mennesker også "slugerne"
Og respons på at give et kompliment er egentlig en fjollet ting,et tak tror jeg er det mest normale,men man giver jo ikke komplimenter for selv at få nogen igen.