Og efter det er ordnet, så skal jeg sgu til at vende tilbage til et nyt liv igen! Havde lovet stedpapa jeg ville gå i bad inden klokken 17 (klokken er 17:11 nu), og jeg ville også helst gerne have børstet tænder inden vi skal spise aftensmad.. Men, men, men.. Jeg har bare ikke lyst til at slippe min nye, fine mac.. *pusse nusse*.. Jeg føler mig som min morfar og hans motorcykel, sådan som jeg hele tiden ordner små detaljer.. Åh jo, så skal jeg også prøve at finde noget photoshop eller photoshop-lignende billedredigeringsprogram, bare for at have det på plads.. Og så skal jeg også overveje om jeg vil investere i et FireWire-lydkort foreløbig, så jeg kan indspille musik.
Som sagt, så lidt tid, så meget at ordne.. Er også blevet meget glad for iCal, hvor jeg nu har fået tastet arbejde ind.. Lige bortset fra at jeg ikke har sat nogle slutdato på mit arbejde på Holmeager.. men det må jo blive når jeg finder ud af hvornår jeg helt præcist stopper der.. Og så skal jeg forhåbentlig bruge mandag i toget hjem fra København (skal til noget optagelsessamtale på KVUC) til at skrive lektioner ind..
Hmm. Er der nogen der vil købe en ca. 10 måneder gammel PC på 2 GhZ og 3 GB RAM for 2000? Nyprisen var 3000, og så er der så småt ved at være råd til en iMac Mini til mig.. Ej, nej, nu må galskaben simpelthen stoppe! Først og fremmest skal jeg, før jeg overhovedet overvejer at købe en iMac, have et FireWire-lydkort og Logic Pro, så jeg kan komme i gang med rigtig for seriøs alvor at indspille.. Åh, alle de penge der skal bruges.
Hvilket bringer mig videre til næste projekt jeg også har mig for.. Hvis jeg har fri mandag, så skal jeg ned i føtex og lægge sommerferie-strategi og snakke ny arbejdsplan.. Og er det så overhovedet det jeg skal? Skal jeg give den fuld gas i føtex og så søge et andet, nyt job at tage? Hvem siger jeg overhovedet i disse "krise"tider kan få mig et job et andet sted?
Hvad andet er, jeg har et projekt jeg måske vil prøve at se på mulighederne for at føre ud i livet.. Finde en der er god til det med hjemmesider og lignende (for det er jeg på ingen måde!), og så skal jeg iværksætte et nyt projekt, Hotdogguiden! For efter at have spist den franske hotdog fra DSB kiosken på Greve Station, fandt jeg ud af at der er gode hotdogs, og der er VIRKELIG dårlige hotdogs.. Alt for lidt dressing, alt for tørt og koldt brød, og en ikke særligt godt tilberedt pølse - fy skamme sig! Så inspireret af Philip Flindt (manden bag kebabguiden (kan ikke huske hjemmesideaddressen) vil jeg efter al min desperate søgen efter programmer og bittesmå tweaks til Mac OS X finde en, som vil hjælpe mig med at lave en fransk hotdog-anmelder!
Det må blive det for nu.. Kommer sikkert på igen og skriver. Måske hjem til Stephen, måske installere Diablo 2 og fede den af med i ny og næ.. Ved det overhovedet ikke.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar