Så har man også prøvet en hardcore-koncert.

Så blev i går aftenen, hvor jeg var til min første hardcore-koncert.. Og lad mig sige det med det samme: jeg havde faktisk regnet med værre.. Selvfølgelig var der bedre og værre musik, men det er nok også musik man skal se live og ikke betale for cd'er med.. Og det fik mig til at tænke: Måske er liveudtrykket afgørende for en musiks modtagelse?

Lad os kigge på koncerten i går.. Det var Stengade 30 (for dem, der ikke har været der, er det et meget lille sted, ikke meget større end en gennemsnitlig københavnerlejlighed, bare i 3 etager, og hvis man hopper skal man passe på hovedet), så den fysiske afstand ud til folk er ikke særlig stor..

Jeg har en idé om at den mængde folk, som bliver revet med af ens musik, er en fast afstand, som vokser sig større, jo mere udbredt man bliver.. Så hvis et band ikke har så stor rækkevidde, så er et sted som Stengade passende til dem.. Og det må man sige gårsdagens koncerter var, for stemningen var tæt, og selv jeg på bageste række måtte da se mig lettere imponeret af musik.. Det var i hvert fald musik jeg gerne ville spille igen, om ikke andet bare for et par enkelte gange.. For den energi er noget alle andre musikgenrer burde misunde dem, og må man være så fræk at nævne at man ikke behøver være den nye Jonas Villumsen/Troels Abrahamsen/Jimi Hendrix/osv. for at spille den slags musik?

I say: Bring back the energy! Rocken har brug for at lære noget af hardcore-musikere.. Det handler om energien, ikke om teksterne eller musikken! Kom ud og spil en masse koncerter!