Kasseetik

Dette er et emne jeg i længere tid har haft lyst til at bringe frem i lyset: kasseskik. Og hvorfor er dette emne så presserende for mig? Jo, fordi jeg sidder i kassen i Føtex i Greve. Og jeg vil på forhånd gerne love jer, at dette ikke bliver en løftet pegefinger, men i stedet et sæt tommelfingerregler. Alle mennesker er forskellige, så det er nogle steder op til dig selv at vurdere hvilken type kasseassistent, du står overfor. Jeg har prøvet at fatte det hele i nogenlunde kronologisk orden og punktform med forklaringer, så here goes.

-Find din kø: Mange gange oplever jeg i butikken travl trafik fordi folk er på udkig efter den ene eller den anden kø, som er ”bedre” end den anden. Faktum er, køerne vil bevæge sig med ca. samme tempo, og der skal nok komme flere kunder til en kort kø, hvis den er ved at være tom. En god tommelfingerregel at holde her vil for mig være maks to køskift, det vil sige maks tre forskellige køer. Det er nok til fleksibilitet, men ikke nok til at blive ubeslutsomt. Når du har fundet din kø, så hold dig til din kø.

Vi er nu nået frem til kassen, og skal til at læsse varer op. Læs dine varer op i samme tempo som båndet. For at kunne forstå dette, kigger vi på hvordan de to transportbånd i kassen styres. Det er et bånd, båndet efter kassen, som styres af kasseassistenten med en lille fiks pedal under bordet, men det andet bånd, båndet inden kassen, styres automatisk af en sensor. Dette var noget jeg lærte i en meget tidlig alder: helt nede i enden af båndet sidder en infrarød sensor med en refleks overfor sig. Denne mekanisme er meget lig den sensor, man ser i elevatorer o.lign. Når der ligger noget foran denne sensor, stopper båndet, men når der ikke ligger noget foran, så bliver båndet ved med at køre. Ret simpelt.

Noget af det mest stressende som kasseassistent er kunder, der trods problemer med at få scannet en vare, bliver ved med at læsse op på båndet. Grunden til at det stresser, er fordi vi kender udfaldet: varerne bliver stablet i lag. Hvorfor er det et så stort problem? Det skyldes en lille ting, som der er i næsten alle kasser i supermarkeder: en forsnævring af båndet lige inden kassen. Og hvad sker der når varer, der er stablet og lagt så de fylder hele båndet, møder en forsnævring? Nemlig, enten danner de en barrikade så der ikke kommer noget ind foran sensoren (ses oftest med to pakker kød eller større papkasser, f.eks. legetøj), eller også vælter hele molevitten som et endt spil klodsmajor. Begge udfald kan give selv den mest rolige kasseassistent små stress-udfald. Og det er aldrig sjovt, for man føler sig aldrig specielt sexet hverken når man manisk slår en hånd ned i kassebåndet for at stoppe båndet og dermed presset (hvis man er heldig bliver kunden ved med at lægge varer op så det hjælper lige lidt), eller når man roder rundt i bordet ved siden af eller nede på gulvet.

Husk forresten at hvis du har poser eller tasker at vise de er tomme, og hvis ikke, så vis os helst hvad der er i. Er der varer, du har betalt i en anden butik, vis bonen. Det tager kun øjeblikke at tjekke nogenlunde (hvordan vi tjekker, kan jeg selvfølgelig ikke afsløre).

Godt, alle varerne er blevet lagt op og du venter nu på det bliver din tur. Hvad skal du være opmærksom på? Vender stregkoderne opad? Drop at stå og vende alle dine varer. Det er desværre sådan at alt for få gør det, så det kommer mere som en overraskelse når de vender opad end når de ikke gør. Har du lagt en ”deler” mellem dine og den næste kundes varer? Se, det er tværtimod mere værd at bruge din tid og opmærksomhed på. Det kan godt være du har lavet et tydeligt mellemrum eller andet, men kasseassistenter er 90% af tiden det, jeg kalder ”rygradszombier”. Vi tænker ikke over at der er et mellemrum mellem den ene og den anden bunke varer. Hvad vi dog reagerer på, er denne lille metal- eller plasticgenstand, der ligger imellem. Så vågner vores hjerner og vi trykker nu på knappen der viser den foreløbige total og læser nogle tal fra vores skærm op. Succes.

Hele deler-balladen kan man egentlig overføre til de der lego-lokomotiver, man engang kunne få (ved ikke om de stadig er i produktion). Der var tre forskellige plasticdimser, man kunne lægger på skinnerne, som fik toget til at køre den ene eller anden vej eller stoppe. Hvis du har lagt et sæt skinner, der slutter, men ikke lagt nogen stopklods imellem, hvad sker der så? Toget kører ud over kanten og længere end du ville have det til. Vi er tog, og delerne er vores små orienterende plasticstykker.

Nuvel, du har fundet din kø, du har lagt varerne ordentligt op på båndet (lad være med at pive over at din toliters colaflaske vælter og bliver lidt rystet, start med at lægge den ned. Båndet giver bratte opbremsninger.), du har lagt en deler mellem dig og den næste kunde, hvad er det næste?

Kig ned på gulvet. Mange butikker opererer med en diskretionslinje. Som oftest er det kun i perioder, men nogle steder er det blevet mere og mere permanent. Og den linje ser mange kunder ikke. Den har nemlig to praktiske formål. For det første er du sikret at kunden ikke føler sig afluret og deres intimsfære er ikke blevet indtrængt, da det er meget svært at kunne lure dankortets kode af eller hugge af deres kontanter uden at virke åbenlyst afslørende. Den anden praktiske brug er at kunden rent faktisk kan komme til. En kundevogn kan nemt blokere hele udgangen, og hvis du følger dine varer til døren, så kan det hurtigt blive besværligt at komme til dankortterminalen, medmindre du rykker tilbage. Men hvad sker der hvis du ikke overholder diskretionslinjen og de andre kunder heller ikke gør det? Hele køen bliver nødt til at bakke. Og erfaringer har vist mig at det er næsten umuligt at få mere end 3 mennesker til at bakke samtidigt. Så derfor, overhold diskretionslinjen, jeg kan ikke understrege det nok.

Du har nu fundet og holdt din kø, du har lagt dine varer korrekt op på båndet, lagt en deler mellem dig og næste kunde, og du har overholdt diskretionslinjen. Nu er det blevet din tur.

Kasseassistenten er også et menneske. Vi har også følelser, vi kan også have en dårlig dag og vi kan også have en god dag der på beklageligvis kan blive ødelagt at næsvise, besværlige eller direkte skidesure kunder. Det kan godt være du ikke har haft verdens bedste dag, men i stedet for at overfuse kasseassistenten over småting, så fortæl dem om din dårlige dag. Jeg ved fra mig selv at jeg meget gerne vil høre hvad der er sket dig, og jeg ved at jeg vil have ondt af dig hvis du har haft en oprigtigt dårlig dag. Mange gange hjælper det at fortælle om sine problemer, uanset om det er til bekendte eller til fremmede.

Vær ikke bange for at snakke om tilfældige ting, lidt sludder og lidt sladder skader ikke. En feel-good historie: Her i går lørdag sad jeg i kassen. Efter at have snakket med 2-3 kunder i træk, kom vi pludselig så langt ud så hele køen rent faktisk grinte højt af hvad der blev sagt. Fantastisk, ikke?

Sig hej til kasseassistenten. Et enkelt ”hej” kan faktisk være en gnist til en lang samtale, eftersom det viser at man er villig til at samtale. Personligt hilser jeg altid på kasseassisten og mange gange kan jeg godt komme med pudsige indvendinger til noget af det, jeg har købt. En god indikation for hvor galt kommunikation er gået i vores samfund er, at kasseassistenter ofte reagerer overfor mig med en genert mine.

Fundet kø, holdt i kø, lagt varer på bånd, lagt deler, holdt diskretionslinje, sagt hej, måske snakket lidt, hvad nu?

Du skal betale. Hvis du betaler med store sedler, og den tjekkes, drop dine alt for hørte og udvandede jokes a la ”den er god nok, jeg har selv lavet den”. Mange griner, men deres ærede blogger er mere pålidelig til inderst inde at have ondt af dig samt tælle hvor mange gange i dag man har hørt det. En anden joke, du bør droppe, er, i tilfælde af der ikke er nogen kø, at sige ”nu skal du ikke sidde her og kede dig” el. lign. Hvis dankortterminalen ikke dur, hav overbærenhed med os. Ved du hvordan en dankortterminal fungerer? Det gør vi heller ikke. Det er teknik, og teknik kan lave fejl, det er ikke vores skyld.

Hvis kassen viser et andet beløb end du havde fået det til i hovedet, lad være med at stoppe op og tænke i evigheder over hvad der kan have givet den pris og spørg hvad det ene og det andet kostede. Over 90% af gangene er det hurtigere at betale hvad der står, få din bon, gå op i kundeservice og få penge tilbage for hvadend der nu slog forkert ind. Ydermere bliver prisen også rettet øjeblikkeligt og der er derfor ikke problemer for fremtidige kunder med den vare til den pris. Du har nu gjort os alle en tjeneste.

Hav tålmodighed, hvis kunder insisterer på at få rettet en pris her og nu. Det er et kæmpe telefon- og papirarbejde for os, og vi har gennem al den tid, vi har siddet i kassen, prøvet at optimere alle vores opgaver til at ske hurtigst muligt.

Sådan! Hvis du har opfyldt alt, hvad der står i denne blog, så er du faktisk udrustet til størstedelen af verdens kasseassistenter. Og det er ikke småting. I BIlka Hundige er der eksempelvis 36 kasser, men lige omkring 200 kasseassistenter ansat! Og gode historier fortælles videre, så én smilende kasseassistent vil med garanti sende sit smil videre til 2-3 andre. Det er mange smil, du hurtigt kan sprede på én dag.